Smuk varme



Brændeovnens varme er en intens og ren nydelse som et varmt bad. 

(AR) Rund og slank som en skulptur står den der: 

Den nye Contura 500 serie brændeovne fra en af Skandinaviens største producenter af brændeovne, Nibe AB i Markaryd i Sverige. Designmæssigt et markant brud med hidtidige brændeovne - et signal om, at vi er gået ind i et nyt årtusinde, og Nibe er gået med. 

I Contura bliver varmen smuk, den levende ild fremstår som en intens og ren nydelse - som et varmt bad. Og intet er mere afstressende end at sidde og betragte flammernes dans over brændet. 

Fem modeller 

Serien består af seks forskellige modeller, hvor Contura 510 er grundmodellen, smukt lysegrå, varmebestandig og slagfast lak, i bunden et rum til brænde, og toppen kan være i støbejern, fedtsten eller stållameller. En stor buet front med en flot glaskeramisk rude, som giver indblik til bålet er fælles for alle modellerne. 

De øvrige modeller med betegnelserne 550, 560 K og T, 570 og 580 byder på en spændende tilføjelse i form af sideruder, som dels kaster ildens lys ud til siderne, dels giver indblik til ilden fra siderne. 

Tidløst design 

Ovnens form gør den lige velegnet til placering langs en væg som i et hjørne, den er ét grebs betjent, og den store låge tillader, at man benytter store brændestykker. 

550-modellen er grundmodellen med de to sideruder, men ellers identisk med 510. 

560T og 560K er beklædt med henholdsvis en smuk gråmeleret fedtsten og kakler med sandfarvet glasur. Et tidløst design, som passer ind i ethvert miljø. 

Og så Contura 580 som er en søjlemodel, hvor placeringen bliver helt fri - den kan stå midt på gulvet, i en niche, et hjørne eller ved en lang væg. Den passer ind overalt - den leveres med top i støbejern, i fedtsten eller med stållameller. 

Højeffektiv forbrænding 

De glaskeramiske ruder holdes fri for soddannelser med luftspuling: Forvarmet luft skyller konstant ned over ruden og fortrænger soddannelserne. 

Askeskuffen er forsynet med et dæksel og skjult inden for ovnlågen - det er en finesse, som sikrer, at man ikke tager ovnen i brug med askeskuffen mere eller mindre udtrukket med ´´falsk´´ luft til følge. 

Forbrændingssystemet er højeffektivt - virkningsgraden er af størrelseordenen de 80 procent, og det betyder effektiv udnyttelse af det indfyrede brænde. 

Beskedne ydre mål 

Ovnen virker efter konvektionsprincippet - den kølige rumluft ledes gennem kanaler på ovnens yderside, hvor den opvarmes og sendes tilbage til rummet, hvor den hurtigt fordeler sig. Det vil sige, at rummet opvarmes hurtigt.  

Den nominelle effekt er 3-7 kilowatt - det vil sige, at ovnen kan opvarme op til omkring de 80 kvadratmeter, og étgrebs betjeningen sikrer en nøjagtig styring af forbrændingsprocessen. 

Køb  Kamagra 100 mg uden recept, pris på nettet

De ydre dimensioner er beskedne - dybde 44 cm, bredde 50 cm og højde inklusiv brændeboksen på 101 cm. 

Yderligere oplysninger, herunder om nærmeste forhandler, fås på telefon 30 68 12 20 og på internetadressen: 

 www.nibe.com/pejseovne.