Ny brændeovn er vendbar



Slank og smuk, effektiv som varmegiver. Den nye brændeovn fra Krog Iversen og Co. monteret på en drejesokkel.

(AR) Krog Iversens spændende serie af Scan brændeovne i mange forskellige design har fået et nyt familiemedlem, Scan 46, Denne ovn udmærker sig ved en næsten cirkelrund grundplan med en diameter på knap 45 centimeter.Ovnen er monteret på en drejesokkel, og røgudtaget i toppen er placeret i nøjagtig forlængelse af drejesoklens omdrejningsakse. Drejesoklen gør at ovnen ved hjælp af et greb kan drejes 40 grader til hver side, og det giver indkig til det flammende bål, uanset hvor man end befinder sig i rummet.

Effektiv varmekilde

Den behagelige varme fordeles i kraft af et effektivt konvektionssystem i alle retninger, uanset hvilken position ovnen står i.

Ovnen har en nominel ydelse på 5 kW. Forbrændingen reguleres præcist med et enkelt greb, og ovnen kan derved justeres til at afgive fra 2 til 7 kW, hvilket betyder, at den kan opvarme et rum på op til 90 kvadratmeter. Imponerende, ovnens størrelse taget i betragtning, men forklaringen ligger i det unikke forbrændingssystem, som sikrer optimal udnyttelse af det indfyrede brænde.

Ren forbrænding

Brændteknisk repræsenterer Scan 46 det ypperste, baseret, på normer indsamlet i hele verden . Sagt på en anden måde, det bedste fra alle verdener er forenet i den ene ovn.

Den er naturligvis DS-godkendt, ligesom den er godkendt mange andre steder i verden.

Designet tillader principielt placering overalt – kravet er blot, at det er muligt at slutte ovnen til en skorsten.

Yderligere oplysning, herunder om nærmeste autoriserede forhandler, fås på telefon 64 47 31 31 og på internetadressen:  www.krog-iversen.dk